Sidste onsdag fik både elever, volontører og medarbejdere fra Centro Sarepta en oplevelse, vi sent vil glemme. Lidt uden for Barcelona fik vi lov at mærke ægte enhed i troen og sand broderkærlighed.
Fra fredag d. 21. til torsdag d. 27. februar var Centro Sarepta på udrejse til Barcelona. Jeg sluttede mig først til gruppen mandag aften, da jeg i ugerne forinden havde passet mit andet job som pendlermissionær i Peru.
Og nøglen til den fantastiske oplevelse skal netop findes i Peru. For jeg har en god ven og pastor-kollega i Arequipa, Fabián, som egentlig er fra Ecuador. Da han hørte om Centro Sareptas tur til Barcelona, spurgte han, om vi måske kunne besøge hans kusine og hendes familie, der har boet i Spanien i en del år.
På den måde blev jeg sat i kontakt med hans kusine, Sandra, og vi fik aftalt et møde hjemmes hos hendes forældre, som en del af aktiviteterne på udrejsen. Da vi ankom til Granollers uden for Barcelona, blev vi hentet på stationen af Sandra og et par familiemedlemmer og kørt hjem til forældrenes hus. I løbet af kort tid blev den rummelige stue fyldt, og hele aftenen blev der ved at komme flere.
De havde inviteret resten af deres menighed, både præsten, hans kone og alle de andre medlemmer, som alle kom fra forskellige Sydamerikanske lande, og med både nordmænd, danskere, en nicaraguaner, en salvadoraner og en spanier fra Centra Sarepta, var der mere end ti nationaliteter repræsenteret. Så det en multinational forsamling, der var samlet om troen på Jesus.
Vi sang et par sange, og jeg fik mulighed for at prædike. Derefter takkede både familiemedlemmer og præsten os for besøget, inden de dækkede et lækkert bord med mad og drikke. Glæden blandt deltagerne over vores besøg var enorm stor, og snakken gik godt og længe, og vi kom ikke derfra igen før kl. 23.30. Da måtte vi også love at komme igen og at sende informationer om Sarepta og om påskelejren, som flere var meget interesserede i.
Vi håber, at vi kan udbygge forholdet til familien i Granollers og deres menighed. Grunden er i hvert fald lagt med masser af broderkærlighed og glæde.
– Roar Steffensen
