Troskab hvor kampen står

Noen ganger i året kommer det et godt og viktig hefte i postkassen min. Det er våre danske venner i Nyt Liv som gir ut heftet som har samme tittel. I 1-2017 står del 4 i serien «Tjenestedeling mellom mand og kvinde» av Mikkel Vigilius. Vi legger ut bare et lite avsnitt av denne nå, men håper at du vil gå inn på nytliv.dk og lese mer fra denne og de andre artiklene som er der. Du kan også bestille heftet dersom du foretrekker papirformat.

Et lite utdrag fra artikkelserien «Tjenestedeling mellom mand og kvinde» del 4 av Mikkel Vigilius:

Troskab hvor kampen står

Der er næppe nogen anden del af Bibelens budskab, som den kristne menighed i vor tid er mere fristet til at give køb på end budskabet om tjenestedelingen mellem mand og kvinde. Det, som i særlig grad vækker anstød, er det bibelske budskab om, at lederskabet i det kristne hjem og i den kristne menighed er forbeholdt manden.

Alle kristne kender fristelsen til at opgive den bibelske lære på netop dette punkt og kender den besnærende tanke indefra: Det gør jo ikke noget ved min tro på Jesus.

Djævelens endemål er altid at få os til at miste troen på Jesus som vores korsfæstede og opstandne frelser. Men han ved, at alt i Guds ord hænger sammen. Kan han få os til at opgive troskaben mod Guds ord på ét punkt, så vil de andre punkter med sikkerhed følge efter. Den første fornægtelse er den vigtigste. Efter den første følger de andre langt nemmere.

Har vi åbnet for at tilsidesætte Guds ord i noget, som vi selv oplever mindre centralt, så lader Djævelen os ikke i fred med det. Han presser på for at få os til at opgive mere, og han har en stærk forbundsfælle i tidsånden og i vort eget kød. Giver vi én gang køb på den fulde troskab mod Guds ord, er vi trådt ud på en glidebane, hvor vi ikke kan finde noget fast fodfæste. Djævelen, verden og kødet presser os med uimodståelig kraft frem imod en fornægtelse af det, som er mest anstødeligt og samtidig mest centralt i Bibelen: vor egen dybe syndighed, Guds retfærdige vrede og dom over os, forsoningens nødvendighed og frelsen på grundlag af Jesu stedfortrædende frelsergerning alene.

Skal vi undgå at ende i fornægtelse af Jesu frelse, så må vi stå fast, der hvor kampen raser med særlig styrke netop nu. Martin Luther skriver om denne kamp:

”Hvis jeg med den stærkeste stemme og den klareste udlægning fastholder alle dele af Guds ord undtagen lige præcis det ene punkt, som verden og Djævelen lige nu angriber, da bekender jeg ikke Kristus, uanset hvor modigt jeg hævder at gøre det. Der hvor kampen raser, der beviser soldaten sin troskab, og at være udholdende på alle andre afsnit af fronten er kun flugt og vanære, hvis han viger tilbage på dette ene punkt.”