Europa i åndelig nød!

Location Spain. Green pin on the map.

«Det eneste kontinent i verden, hvor den kristne kirke er i tilbagegang, er i Vesteuropa. Der mistes årligt et stort antal kirkelige medlemmer til nyreligiøse bevægelser og sekter samt generel verdsliggørelse og materialisme!».  (P.Brierley, Towards 2000, Current trends in European Church life, Marc Europe)

Denne artikkelen er av Cand. theol. Knud W. Skov, Herning, Danmark
(Denne artikel har været bragt i ”IMT nr. og ”Ung og Kristen” nr.3/97 – og omtalt i Tro&Mission sep. 2003. Den datamæssigt opdateret maj 2011. Den stod også på trykk på Sareptas hjemmeside i 2014)

I det seneste årti er kirkerne i både Afrika og Sydamerika begyndt at sende missionærer til Europa for at de skal drive mission her. Det gør de pga. den store åndelige nød, der er i Vesteuropa. Flere og flere mennesker i Vesteuropa melder sig ud af kirkerne. Samtidig er kontakten med de kirkelige kredse meget lav, så mange regnes for at være kirkemedlemmer af navn, men ikke af gavn (som også ses i Den danske Folkekirke). Dagens Vesteuropa har fjernet sig fra den kristne kultur, der ellers har været samfundets grundlag i snart 2000 år.

Jesus har kaldet os til mission. Han vil, at vi skal give evangeliet om syndernes forladelse videre for intet – ligesom vi selv har fået det for intet (2Kor. 5,14-21). Kan det tænkes, at Jesus også kalder os til at række evangeliet til Vest-europa – sammen med missionærerne fra Afrika og Sydamerika? Den åndelige nød er især stor i lande som Frankrig, Spanien, Portugal og Italien, hvor reformationen i det 16. årh. ikke fik lov til at slå igennem.

Det er først inden for de seneste år, at det er blevet tilladt at have et tilhørsforhold til en anden kirke end den katolske. I Frankrig skete det allerede i forbindelse med revolutionen i 1789, imens det i Spanien først blev tilladt i 1978, i Portugal i 1974 og i Italien i 1984. Siden da er der sket en konstant udvandring fra den katolske kirke. Overtro og Satankulter florerer i landene – imens nyreligiøse bevægelser og sekter (Jehovas Vidner o. lign.) både missionerer stærkt – og har stor fremgang. I disse år forsøger forskellige evangeliske grupper (dvs. pinsekirker, baptistkirker og metodister) at plante kirker i landene, men de er få og i små grupper.
135 millioner….

I de 4 ovennævnte lande bor der tilsammen ca. 182 millioner mennesker. Der er få steder i verden, hvor befolkningen lever så koncentreret som i Vesteuropa. Jo – Mexico City, Calcutta og andre af verdens storbyer overgår Vesteuropa. Sammenligner vi dog med en del af de traditionelle missionslande, så er der kolossal forskel. De mest positive optællinger anslår at max 25 % af dem er jævnligt i kontakt med kirkelige bevægelser (herunder endog både den katolske kirke, Jehovas vidner og Mormoner), hvilket altså lader mindst 135 millioner mennesker (27 gange Danmarks befolkning) uden berøring med en eller anden kirkelignende bevægelse. Der er altså uhyggeligt mange, der lever uden Gud, lige uden for vores dørtærskel.

Frankrig.
I disse år stormer buddhismen frem i Frankrig. De seneste tal angiver ca. 1,2 mio. franske tilhængere. Samtidig fylder det muslimske mindretal op mod 8 mio. – især i den sydlige del af landet. De mange muslimer stammer fra Nordafrikanske og Mellemøstlige lande, og er for en stor dels vedkommende kun i Frankrig i nogle få år. De kommer fra lande, der er lukkede for traditionel mission – og kan måske blive Guds redskaber til at evangeliet kan nå ind i deres hjemlande – hvis vi vil række dem det. Der er desuden områder i det vestlige Frankrig (mellem storbyerne Nantes og Bordeaux), hvor de evangeliske menigheder er så få, at der bor over 100.000 indbyggere for hver gang, der er en evangelisk menighed. De protestantiske kirker i Frankrig udgør således kun 1/3 af andelen i Japan og endnu færre i forhold til Indien eller Pakistan.
Da den katolske kirke kun tæller ca. 65 % af landets indbyggere som medlemmer (men under ½-delen som kirkegængere), anser den faktisk Frankrig for at være et missionsområde. Skulle vi så ikke også, os som i reformationen har fået et så rent og klart evangelium? Der ligger også et kald til os – vil vi gå?

Spanien.
De spanske evangeliske kirker er så små, at det er de færreste spanioler, der overhovedet kender til deres eksistens. Ud af en befolkning på ca. 45 millioner er kun ca. 450.000 tilknyttet en evangelisk kirke. Den katolske kirke i Spanien er en af de mest traditionsbundne kirker inden for katolicismen. Derfor er de forsøg, som evangeliske ledere har gjort for at opnå forbindelser med katolske ledere alle blevet afvist. De evangeliske kirkeledere i Spanien oplever et religiøst vakuum i landet, idet mange vender sig fra den katolske kirke. Den var en af den tidl. diktator Francos støtter – og siden hans fald har mange spanioler også vendt kirken ryggen. Nu spørges der efter noget andet. Bliver det evangeliet om Jesus de får? I Spanien er det især den argentinske lutherske kirke (der er en gren af Missouri Synoden i USA), der driver mission på luthersk grundlag.

Portugal.
Portugals kirkelige billede har i løbet af 80’erne været præget af stærke reaktioner mod dem katolske kirke. Selv om der stadig er ca. 94 % af befolkningen, der er medlemmer af den katolske kirke, har fremgangsteologiske og sekteriske grupper været inde i en eksplosiv vækst. Der er som i DK kun ca. 3% der deltager i kirkelige aktiviteter i løbet af en normal uge – og det vel at mærke i en katolsk ramme. Mormonerne, som for tiden har næsten 600 missionærer udsendt til Portugal, har sammen med Jehovas Vidner haft en konstant vækst på ca. 10 % i det seneste årti.
Det, der især er de evangeliske portugisiske kirkers nød, er manglen på teologisk undervisning og uddannelse af lederne. Landet er et af de fattigste lande i EU – og de evangeliske kirker kan ikke klare at finansiere bibelskoleophold i udlandet for hverken de nuværende eller de kommende ledere.

Italien.
I denne katolicismens højborg vender mange i disse år ryggen til den kirke, der har ført dem ind i helgentilbedelse og traditionalisme. Hele 10 mio. italienere har siden religionsfrihedens indførsel (i 1984) fravalgt et kirkeligt tilhørsforhold. De evangeliske grupper udgør kun ca. 1,1 % af befolkningen, men de er primært lokaliseret i de Norditalienske industribyer. Syd for Rom er menighederne spredte og få.
Under Hedemølle Efterskoles besøg i Toscana for nogle år siden, lykkedes det os kun at finde 2 evangeliske menigheder til vores søndagstur til Piacenza. Begge var små – med ca. 75 deltagere til gudstjeneste hos den største. 2 menigheder med ca. 125 til evangelisk gudstjeneste i en by på 250.000 indbyggere.

Ferielandene som et kald.
Disse fire landes kirkeliv er ens på flere måder. Der er en traditionsbunden katolsk kirke, som flere og flere forlader. Mange af dem, der bliver i den katolske kirke, er medlemmer der, fordi deres tradition byder det. Menneskeligt set er reaktionen mod den katolske kirke meget forståelig, da kirken i mange år har lagt vægt på den ydre livsførelse frem for det personlige gudsforhold. Hvis ikke evangeliet om Jesu stedfortrædende død på korset er blevet forkyndt for dem, så har troen og gudsforholdet heller ingen næring fået. Guds Ord kan skabe tro på Jesus Kristus hos enkelte personer i den katolske kirke, hvor det er Hans Ord, der får lov at virke. Men lever et menneske efter den katolske kirkes dogmer, så føres det ind i en religiøs betinget trældom, der ikke fører til evigt liv. Tænk på det, når du hører om de smukke landskaber og hyggelige byer i Provence eller ser de store europæiske cykelløb. Idyllen frelser ingen – det er kun Jesus. Det er ham, de må høre om, hvis de ikke skal gå fortabt. Man kan spørge hvorfor vi vil gerne omvende katolikker i Peru, men lade dem leve i fred i Italien eller Spanien.

EU som missionsmulighed
Uanset hvordan vi forholder os til EU, så er der nogle af de praktiske problemer i missionsarbejdet, som nemmere kunne løses, hvis missionærerne sendes ud «inden for EU», end hvis de sendes til Asien, Afrika eller Sydamerika. Dels har vi frihed til at bo og arbejde på tværs af grænserne i EU, dels har vi stort set en fælles kultur – og ikke så langt hjem.

En stor del af de ressourcer, der går til missionæruddannelse, går til at forberede til den kulturelt anderledes verden, missionærerne kommer til i missionsarbejdet. Forskellene er mange – og de er for en del også uoverstigelige og måske den barriere, der holder nogle tilbage fra at træde ind i ydre-missionsarbejdet. Hvis vi omvendt tænker på Europas ”fælleskultur”, så vil der selv for en nordvestjyde eller en bornholmer være så meget fælles med resten af Europa, at forskellene i sprog og verdensbillede trods alt vil være nemmere at overstige.

Det er vigtigt at vi som kristne i et af verdens rigeste lande ikke nøjes med at tænke økonomiske besparende – ved at lade vore missionærer rejse til ”billige” lande. Omvendt må vi være os bevidst at vi både har et ansvar for at formidle evangeliet til de steder, hvor andre ikke har råd til at komme OG et ansvar for at afhjælpe den dobbelte (legemlige og åndelige) nød, der er i verdens fattigste lande. Der er ingen nemme løsninger.

Muslimer under uddannelse
De lande i verden, hvor det er sværest at være en kristen – og at drive kristen mission, det er de muslimske lande. Her undertrykkes kristne og her modarbejdes selv teltmagermissionærer (og normale missionærer er slet ikke velkomne). Umiddelbart er der to veje til at nå mennesker i disse lande med evangeliet: Radiomission og mission på uddannelsessteder i Vesteuropa. Radiomissionen arbejder støt med sin vinkel – imens det er meget få, der overvejer den anden vinkel. Ikke desto mindre er der en fantastisk missionsmulighed i det, at sigte på de unge fra muslimske lande med evangeliet imens de læser på Sorbonne i Paris eller et andet universitet i Vesteuropa. Nås de med evangeliet, så kan de – som ingen anden få lov at rejse hjem og i det stille virke for evangeliet i de lukkede lande. Muligheden ligger der lige for vor dør.

Kilder:
Wikipedia-artikler om de enkelte landes forhold CIA – The World Factbook.
Operation World, P. Johnstone, STL/OM, Carlisle, 1995 + http://www.operationworld.org/countries-alphabetically.
Europe Reborn, Ruth March, Carlisle, 1992.
Buddha fremfor Kristus, Flemming Behrendt, Berlingske Tidende, lørdag 16/11 96.
Frankrig: 65,5 mio indbyg. ca. 65% katolikker ca. 1% evangeliske protestanter
Spanien: 45 mio. indbyg. ca. 77% katolikker ca. 1% evangeliske protestanter
Portugal: 11 mio. indbyg. ca. 94% katolikker ca. 3% evangeliske protestanter
Italien: 60,5 mio. indbyg. ca. 82% katolikker ca. 1,1% evangeliske protestanter