Centro Sarepta ble fyllt av spansktalende i påsken

Påskeleiren 2018

For første gang har vi haft påskelejr på Centro Sarepta. Vi havde set meget frem til dette. Maria og Jeg havde jo ikke mødt så mange af vores brødre og søstre i troen; her i Spanien. Selv om vi nu har boet her i godt og vel et halvt år, så har vi været på centret næsten al tiden. Derfor var det en stor glæde at møde dem og opleve at de finder deres glæde i forsoningens under lige som os. Ud over at møde andre kristne her i Spanien, fik vi også mulighed for at tale lidt med David Warner. David Warner og hans hustru er sendt til Spanien fra USA for at grundfæste, lede og styrke den lutherske kirke i landet.

Nok var dette den første påskelejr her på centret, men det var samtidig den første påskelejr i den Spanske lutherske kirke nogensinde. På samme måde som vi følte os godt hjemme, oplevede vi, hvordan gensynsglæden medlemmerne imellem var stor. Det er jo forståeligt nok, når man tænker på at menighederne rundt i landet tæller helt nede fra 2 op til 20 personer. Særligt for dem, som normalt er meget få, var det en fornøjelse at være samlet over 40 personer på lejr. (På det meste opp mot 60)

Påskeleir 1Påskeleir 2

Vi havde god og central forkyndelse med gennemgang af påskens tekster. Timerne blev afviklet efter liturgien i den spanske lutherske kirke. Trods den stringente liturgi, var der meget god tid til samtaler og spørgsmål midt i det hele. Frimodigheden blandt tilhørerne var stor og underviserne supplerede hinanden meget godt, både i undervisningen, men også når der skulle svares på spørgsmål.

Jeg lagde mærke til; at som timerne skred frem blev der skrevet hurtigere og hurtigere, mere og mere på de små lapper og notesbøger som nogle deltagere havde medbragt. Det var også den følelse jeg selv sad med, at jeg gerne ville have det hele med mig. Sproget er stadigt en stor udfordring og det var det selvsagt også under timerne i påsken. Teksterne var kendte og det var en stor hjælp for at følge med.

En lejr som denne er en stor motivationsfaktor for os. Både fordi vi gerne vil kunne forstå alt det, der bliver sagt på timerne, men også for at kunne føre samtaler sammen med vores nye venner. Derved fik vi fornyet lyst til sprogundervisningen. Det er også en stor glæde at møde en kirke som vi har trosfællesskab med. Vi er ikke alene, selv om vi er få. Så i forhold til arbejdet med at brede Guds ord ud til hjerterne her i Spanien, blev lejren også ekstra opmuntring.

Spanien er virkelig en missionsmark, det ser vi klart nu. Selv på lejren, som var tænkt til ”intern” opbyggelse, var der mennesker som ikke bekender troen på Jesus. Nu har de hørt ordet om Jesus, som bar verdens synder op på korset og én gang for alle forsonede Gud. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem som kommer til Gud ved ham. Nu vil jeg lægge det over til jer at bede for dem som hørte ordet på lejren og dem som endnu ikke har hørt det. Bed også for at Guds ord må styrke troen i dem som allerede har taget imod Jesus som deres herre og frelser. Bed Helligånden hjælpe os alle til at få ro og tid til at lade Ham gøre sin daglige gerning i vore hjerter til fornyelse i troen og tilliden til Jesus.

 

Med venlig Hilsen Maria og Johannes

13

Bilde: Våre misjonærer Maria og Johannes Thorlund